Peer Gynt: Hvem er du?
Regine (med dæmpet stemme). Hvad er det du vil? Bliv stående der du står. Det drypper jo af dig. 
Stemmen: Meg selv.
Engstrand. Det er Vorherres regn, det, barnet mit. 
Peer Gynt: Det dumme svar kan du gjemme; det gjør ikke saken klar. Hva er du?
Regine. Det er fandens regn, er det. 
Stemmen: Den store Bøygen.
Engstrand. Jøss' som du snakker, Regine. (halter et par skridt frem i stuen.) Men det var det, jeg vilde sige – 
Peer Gynt: Nå, så! Før var gåten svart; nu tykkes den grå. Av veien, Bøyg!
Regine. Klamp ikke så med den foden, menneske! Den unge herren ligger og sover ovenpå. 
Stemmen: Gå utenom, Peer!
Engstrand. Ligger han og sover nu? Midt på lyse dagen? 
Peer Gynt: Igjennem! (slår og hugger) Han falt! (vil frem, men støter imot) Hå, hå!
Regine. Det kommer ikke dig ved. 
Er her flere?
Engstrand. Jeg var ude på en rangel igårkveld – 
Stemmen: Bøygen, Peer Gynt! En eneste én. Det er Bøygen som er sårløs, og
Regine. Det tror jeg gerne. 
Bøygen som fikk mén. Det er Bøygen som er død, og Bøygen somlever.
Engstrand. Ja, for vi mennesker er skrøbelige, barnet mit – 
Peer Gynt: Atter og fram, det er like langt;
Regine. Ja, vi er nok det. 
ut og inn, det er like trangt!
Engstrand. – og fristelserne er mangfoldige i denne verden, ser du –; men endda så stod jeg, ja Gu', ved mit arbejde klokken halv sex idag tidlig. 
Der er han! Og der! Og rundt om svingen!
Regine. Ja, ja, kom dig nu bare afsted. Jeg vil ikke stå her og ha' rendez-vous'er med dig. 
Rett som jeg er ute, står jeg midt i ringen.
Engstrand. Hvad vil du ikke ha' for noget? 
Nevn deg! La meg se deg! Hva er du for noget?
Regine. Jeg vil ikke ha', at nogen skal træffe dig her. Se så; gå så din vej. 
Stemmen: Bøygen.
Engstrand (et par skridt nærmere). Nej Gu' om jeg går, før jeg får snakket med dig. I eftermiddag blir jeg færdig med arbejdet dernede i skolehuset, og så stryger jeg hjemover til byen med dampbåden inat. 
Peer Gynt: (famler omkring) Ikke dødt. Ikke levende. Slå fra deg. For dyrt å kjøpe
Regine (mumler). Lykke på rejsen! 
seg livet til for slik en times tærende spill. (synker sammen)
Engstrand. Tak for det, barnet mit. Imorgen skal jo asylet indvies, og så blir her venteligvis ståk og styr med berusendes drikke, ser du. Og der skal ingen sige på Jakob Engstrand, at han ikke kan holde sig undaf, når fristelsen kommer. 
(Solveig kommer som i et drømmebildet. Nornene redder ham.)
Regine. Hå! 
Bøygen: (svinner inn til intet og sier i et gisp)
Engstrand. Ja, for her møder jo så mange fine folk imorgen. Presten Manders er jo også ventendes fra byen. 
Han var for sterk. Der sto kvinner bak ham
Regine. Han kommer alt idag.